Moorland Spirit Co.
Hepple Spirits har base i Northumberland National Park på grænsen mellem England og Skotland. Her gør man tingene lidt anderledes end de fleste andre destillerier. At lave en flaske Hepple tager 5 gange så lang tid, som en konventionel flaske gin! Hos Hepple har man nemlig suppleret den klassiske destillation i opvarmede kobberkedler med både vakuumdestillation og en proces der kaldes ”supercritical extraction”. Denne ret komplicerede teknik giver Hepple mulighed for at trække smagsstoffer ud af ingredienserne uden at de ”tilberedes” og ændrer smag. Resultatet er en gin, der smager så friskt og kraftigt, som stod du selv midt i enebærkrattet!